Tekster til hjemmeside v. Mia Rasmussen
Date and time
Tekster til hjemmeside v. Mia Rasmussen
About this event
Workshop om skriftlig kommunikation – tekster til hjemmesiden
Undervisningen finder sted d. 1. juni kl. 7.30 - 11.30.
Deadline for tilmelding d. 25. maj 2022.
Halter teksterne på din hjemmeside bagefter, og kæmper du med at få formuleret ordene, så de passer til både din målgruppe og din virksomhed? Så er denne workshop for dig!
Med 4 timer til rådighed bliver der rig mulighed for at komme i dybden med teksterne til din hjemmeside, og vi kommer til at arbejde med både teori og øvelser, så du får tekster med hjem, som du kan lægge på din hjemmeside.
Vores primære fokus er på selve teksten: Hvordan du finder ud af, hvad du skal skrive om, hvem du skal skrive til, og hvordan du gør det. Der bliver tid til at skrive på teksterne, så vi også kan arbejde med redigering og korrektur af teksten på workshoppen – en uundværlig del af processen, når du skal skrive tekster, uanset hvad de skal bruges til.
Du kommer derfor til at arbejde med teksten fra start til slut, mens jeg introducerer dig for hele processen og alt det, du skal være opmærksom på både før, under og efter, din tekst er skrevet.
Vi kommer ind på emner som:
• Opbygning af tekster til hjemmeside
• Overskrifter, underoverskrifter og afsnit
• CTA’er i teksten
• Ordvalg, tone of voice og stil
• Sætningskonstruktioner
• Simple grammatikregler
• Skriveflow og skriveblokade
• Tekst i samspil med SEO og grafik
Desuden vil der være en kreativ skriveøvelse til at varme fingrene op.
Medbring: PC, mobil (og dine logins) samt evt. papir og kuglepen
Underviser:
Workshoppen afholdes af Mia Rasmussen, ejerleder af tekstbureauet Cortekst, som siden 2016 har hjulpet et væld af forskellige virksomheder i forskellige brancher med at optimere deres skriftlige kommunikation online såvel som offline.
Alle aktiviteter er først til mølle!