
Fremtidens tech kalder på flere kvindelige talenter – sådan får vi dem med
Overview
TechTalk: Fremtidens tech kalder på flere kvindelige talenter – sådan får vi dem med
Marianne Andersen har arbejdet 25 år som elektroingeniør i den globale medtech branche, og i alle de år mødte hun kun én eneste kvindelig udviklingsingeniør.
Hun besluttede at gøre noget ved det og grundlagde High5Girls, som hvert år giver hundredvis af unge piger et fællesskab, rollemodeller og hands-on oplevelser med teknologi, elektronik og entreprenørskab.
“Nogle piger tror, at teknologi er noget svært noget, som kun er for de dygtige drenge. Det er bl.a. det, vi er med til at rykke ved” fortæller Marianne.
I sit oplæg deler Marianne erfaringerne fra syv år med High5Girls. Om hvordan rollemodeller, fællesskab og troen på egne evner ændrer pigers syn på teknologi. Kom og hør historien om vigtigheden af mangfoldighed på værkstedet, og hvordan vi sammen kan ændre fortællingen om, hvem der hører hjemme i tech og STEM-fagene.
Du kan forvente at høre om:
- Hvordan man vækker pigers nysgerrighed på teknologi
- 3 konkrete tiltag, som virker, og får piger til at engagere sig i tech
- Hvordan rollemodeller virkelig kan gøre en forskel
- Hvordan du som virksomhed, aktør og borger konkret kan bidrage
Om Marianne Andersen
Marianne Andersen en af Danmarks mest markante stemmer indenfor diversitet i tech og STEM. Hun er udnævnt til Coding Ambassador for Danmark og vandt prisen Nordic Women in Tech Advocate of the Year 2023. Marianne bringer mere end 25 års erfaring fra både den globale medtech- og robotindustri, og hun haft ledende stillinger i store selskaber og stået i spdsen for banebrådende startups.
Som grundlægger af High5Girls (siden 2018) har hun opbygget en bevægelse, der hvert år engagerer hundredvis af piger og unge kvinder i workshops, camps og rollemodelprogrammer. High5Girls har modtaget betydelig støtte fra aktører som Villum Fonden, Novo Nordisk, Grundfos, Trackunit & The Hg Foundation og Tuborgfondet til udvidelse af indsatsen og sociale teknologiplatforme såsom High5Connect-appen, som binder piger og rollemodeller sammen digitalt.
Bag alt dette står hendes egen rejse: hun blev uddannet svagstrømsingeniør (elektroingeniør) som eneste kvinde i forelæsningssalen, og senere suppleret med en eMBA. Hun er også stifter af RoboInsights, en platform med fokus på robotics, automatisering og AI, med ambition om at få flere kvindelige talere og deltagere til teknologiske events.
Kommer du til denne TechTalk, møder du ikke bare en foredragsholder. Du møder en ildsjæl, der brænder for teknologi, uddannelse og social ligevægt.
Agenda
16.30-16.45: Ankomst & Velkomst
Vi åbner dørene. Tag en øl, et glas vin eller en sodavand, find en plads og hils på de andre.
16.45-17.00: Introduktion v. TechStation
Kort velkomst og introduktion til dagens TechTalk og vores økosystem på TechStation.
17.00-17.40: TechTalk af Marianne Andersen
Marianne deler sin personlige erfaringer fra syv år med High5Girls - om hvordan rollemodeller, fællesskab og troen på egne evner ændrer pigers syn på teknologi.
17.40-18.00: Q&A og debat
Åben samtale med Marianne og publikum. Hvordan kan vi – som virksomheder, fonde og fællesskaber – konkret bidrage til at få flere piger og kvinder i tech og STEM-fagene?
18.00-19.00: Snacks, drikkevarer og samtaler
Der serveres snacks, øl, vin og sodavand. Bliv hængende og netværk med andre fra ingeniør, STEM, startup og forskningsmiljøet.
19.00: Tak for i dag!
Hvor og hvornår?
🗓️ Torsdag 13. november kl. 16:30–19:00
📍 TechStation (Ryvangs Allé 83, 2900 Hellerup). Indgang via parkeringspladsen.
🥪 Snacks, drinks og dialog under og efter oplægget
Tilmelding er først til mølle – gratis tilmelding her via Eventbrite.
Hvem er inviteret?
Alle med interesse, som er åbne for at blive klogere på emnet.
Flere har spurgt "Er dette event også for mænd?" hvortil svaret naturligvis er "Ja" alle er velkomne uanset køn! Vi håber på en inspirerende aften med åben dialog.
Lineup
Good to know
Highlights
- 2 hours 30 minutes
- In person
- Paid parking
- Doors at 16.30
Location
TechStation
83 Ryvangs Allé
2900 Hellerup Denmark
How do you want to get there?
Frequently asked questions
Organised by
Followers
--
Events
--
Hosting
--


