Gin & Tech

Gin & Tech

Vil du dele ud af viden, erfaringer og netværk for at hjælpe startups og founders? Kom til Gin og Tech på INCUBA Navitas torsdag d. 7. dec.

By INCUBA

Date and time

Thu, 7 Dec 2023 15:00 - 17:00 CET

Location

INCUBA Pier Venue

10 Inge Lehmanns Gade 1. etage 8000 Aarhus C Denmark

About this event


Har du mod på at dele ud af viden, erfaringer og netværk for at hjælpe tidlige startups og founders videre?

Så tilmeld dig Gin & Tech hos INCUBA den 7. december 2023.

Vi byder traditionen tro på fri bar, spændende startups og nye bekendtskaber i INCUBA Pier Venue og selvfølgelig masser af kolde G&T's.

Det eneste, du skal medbringe, er dit gode humør og dine bedste råd.

Tilmelding er gratis.

Koncept

Gin & Tech giver startups og spirende founders mulighed for at trykprøve forretningsmodeller- og idéer, teste pitchfærdigheder og netværke med potentielle mentorer, investorer og corporates.

Konceptet er enkelt og uhøjtideligt. Vi indleder med en kort pitchrunde, hvor startups kan præsentere sig og opridse aktuelle udfordringer. Herefter gives bolden op for uformelle samtaler, sparring og erfaringsudveksling.

Formålet er at opdyrke netværk og give virksomhederne brugbar feedback, hjælp til at sparke døre ind og skabe grobund for fremtidige samarbejder og investeringer.

Målgruppe

Mentorer, investorer, virksomhedsledere, fagspecialister og andre professionelle med interesse i at dele ud af viden og netværk for at hjælpe nye virksomheder på vej.

Program

  • 15.00 Ankomst
  • 1 5.15 Velkomst ved Mai Louise Agerskov, CEO INCUBA
  • 15.20: Pitchrunde
  • 16.00: Networking / uformel sparring
  • 17.00: Tak for i dag

Startups:

Konnectet

Konnectet er en social platform, der forbinder mennesker med fælles interesser og værdier. Konnectet blev skabt som et svar på den stigende ensomhed og mistrivsel blandt unge i Danmark. I en tid, hvor flere og flere unge føler sig pressede og alene, er Konnectet designet til at modvirke dette og sikre, at alle unge føler, at de hører til – uanset om de er nye i byen eller blot ønsker at møde nye mennesker. Gennem platformen har brugerne mulighed for selv at oprette begivenheder og skabe forbindelser og oplevelser med andre, der deler lignende interesser.

Tactuus

tactuus er et app-baseret koncept, som har til formål at skabe psykologisk tryghed på arbejdspladser for øget effektivitet og trivsel. tactuus app'en blev født i 2021 og har siden hjulpet virksomheder og flere hundrede medarbejdere fra i alt 8 lande med at sætte og forfølge mål for deres arbejdskultur. Version 1 af app'en er dels en survey og dels medarbejderens eget reflektionsrum for, hvad der motiverer og hvad der udfordrer. Nu står tactuus app'en overfor næste trin, som du kan høre mere om til Gin & Tech.

Cyberminds

CyberMinds er et IT-sikkerhedsfreelancebureau, der udfordrer måden danske virksomheder indhenter IT-sikkerhedskompetencer.

Danmark oplever stor mangel på IT-sikkerhedsspecialister. Det prøver Cyberminds at afhjælpe ved at lette tilgængeligheden af selvstændige specialister: freelancere. Hvis de dygtigste specialister er fastansat kan de komme til at ende med at lave driftopgaver, der ligger væsentligt under deres kompetenceniveau. Ved at gøre arbejdstagerformen mere fleksibel kan de dygtigste specialister fordeles til de sværeste opgaver – og gentage succesen i en anden virksomhed, når det første projekt er løst.

KarlaChat

KarlaChat er en dansk AI-startup, der kombinerer markedsledende sprogteknologi med virksomhedsspecifikke hjemmesidedata, produktinformationer og servicevilkår for at skabe en komplet AI-drevet chatbot. Traditionelle chatbots kan ofte være begrænsede i deres evne til at forstå og besvare komplekse henvendelser pga. deres prædefinerede natur. KarlaChat udnytter AIs fulde potentiale, supplerer det med virksomheders egne data, for at skabe en digital assistent, der håndterer komplekse spørgsmål og informationssøgning på en langt mere effektiv og personlig måde end set før.

Cernel

Cernel er en B2B-startup, der ved brug af AI leverer automatiseret indholdsgenerering til ecommerce-markedet. Gennem Cernels platform kan virksomhedsejere generere tusindvis af SEO-optimerede produkt- og kategoribeskrivelser samtidigt, hvilket gør det muligt for små- og mellemstore virksomheder at konkurrere mere ligeligt på markedet.

Njord Gin

En kærlighed til gin på hobbyplan blev til en passioneret virksomhed i 2014. Lige siden har de to co-founders Lars Toke og Troels + team været optaget af at skabe smagsintense avantgarde ginner af højeste kvalitet på Danmarks første gin-centrerede destilleri. Destilleriet har senere fået følgeskab af Njord Ligalab, der er et laboratorium dedikeret til at udforske flydende gastronomi i et bredere perspektiv.


ØNSKER DU AT PITCHE SOM STARTUP TIL NÆSTE GIN & TECH?

Kontakt Flemming Würtz Andersen, Strategic Advisor: fwa@incuba.dk / +45 4015 2267

O BS: Vi gør opmærksom på, at der bliver taget billeder til dette arrangement.

Har du andre spørgsmål?

Skriv til komm@incuba.dk.

Organised by

Sales Ended