Gin & Tech

Gin & Tech

Vil du dele ud af viden, erfaringer og netværk for at hjælpe startups og founders? Kom til Gin og Tech på INCUBA Navitas tirsdag d. 6. dec.

By INCUBA

Date and time

Tue, 6 Dec 2022 15:00 - 17:00 CET

Location

INCUBA Pier Venue

10 Inge Lehmanns Gade 1. etage 8000 Aarhus C Denmark

About this event

Har du mod på at dele ud af viden, erfaringer og netværk for at hjælpe tidlige startups og founders videre?

Så tilmeld dig Gin & Tech hos INCUBA den 6. december 2022.

Vi byder traditionen tro på fri bar, spændende startups og nye bekendtskaber i INCUBA Pier Venue og selvfølgelig masser af kolde G&T's.

Det eneste, du skal medbringe, er dit gode humør og dine bedste råd.

Tilmelding er gratis.

Koncept

Gin & Tech giver startups og spirende founders mulighed for at trykprøve forretningsmodeller- og idéer, teste pitchfærdigheder og netværke med potentielle mentorer, investorer og corporates.

Konceptet er enkelt og uhøjtideligt. Vi indleder med en kort pitchrunde, hvor startups kan præsentere sig og opridse aktuelle udfordringer. Herefter gives bolden op for uformelle samtaler, sparring og erfaringsudveksling.

Formålet er at opdyrke netværk og give virksomhederne brugbar feedback, hjælp til at sparke døre ind og skabe grobund for fremtidige samarbejder og investeringer.

Målgruppe

Mentorer, investorer, virksomhedsledere, fagspecialister og andre professionelle med interesse i at dele ud af viden og netværk for at hjælpe nye virksomheder på vej.

Program

  • 15.00 Ankomst
  • 15.15 Velkomst ved Mai Louise Agerskov, CEO INCUBA
  • 15.20: Pitchrunde
  • 16.00: Networking / uformel sparring
  • 17.00: Tak for i dag

Startups:

Vanebrudspalæet

Thomas VovemoD Lütken og teamet i Vanebrudspalæet arbejder på at digitalisere deres vanebrudsmetode Habitura, så ledere, medarbejdere og borgere kan opnå "superkræfter" under vigtig nytænkning og forandring. Efter udvikling og test er online-softwaren habitura.com godt afsted på sin første store mission, nemlig at involvere tusindvis af mennesker i at bryde klimavaner.

RoboE

RoboE er en teknisk løsning til et menneskeligt, socialt og samfundsmæssigt problem. Det er et nyt, specialproduceret robothoved, som gør at små og mellemstore smedevirksomheder kan automatisere deres gevindskæringsprocesser, som i dag udføres med manuel arbejdskraft i dårlige arbejdsstillinger. RoboE har udmærket sig dels som vinder af DM i entrepreneurship 2022, samt som bedste danske virksomhed til Intel® Al Global Impact Festival 2022.

Monto

Lej alverdens med én app! Lej værktøj til renovering, grej til sport, udstyr til rejse og gadgets til fest. Vi drømmer om at optimere ressourceudnyttelse, hvillket vi hver dag arbejder på at gøre til virkelighed.

Breakthrough Biotech

Breakthrough Biotech har skabt et nyt antibiotikum, der kan anvendes i behandlingen af de 750.000 dødsfald, som hvert år skyldes infektioner med multiresistente bakterier. Det nye antibiotikum forventes at kunne forhindre mere end 85 % af dødsfaldene.

O-Robotics

Ukrudt, alger, mos og flisepest er en evigt tilbagevendende hovedpine og derfor ønsker O-Robotics at udvikle en robot, der kan rense terrasser og indkørsler automatisk. Ved hjælp af kamera og billedgenkendelse kan robbotten selv kan identificere hvad der skal renses samt afgrænsninger, så der ikke behøves kantledning eller afskærmning.

ANZARO

Anzaro laver apps, der har som ambition at hjælpe både mennnesker og naturen. Deres første app kan påvirke det underbevidste sind gennem selvindspillede affirmationer, der gentages, mens man sover. For hver syvende session, som brugerne gennemfører, planter Anzaro et træ. Således har founder Ibo Yildirim og partnere nu plantet mere end 7000 træer indtil videre.

RE-LIFT

Re-Lift er et hjælpemiddel, der placerer den ældre og svækkede borger i den rette position under toiletbesøg. Re-Lift skaber dermed både menneskelig og samfundsøkonomisk værdi ved at mindske følgesygdomme som konsekvens af en forkert toiletstilling.

ØNSKER DU AT PITCHE SOM STARTUP TIL NÆSTE GIN & TECH?

Kontakt Louise Jensen, Customer & Communications Coordinator: lkj@incuba.dk / 6014 4888

OBS: Vi gør opmærksom på, at der bliver taget billeder til dette arrangement.

Har du andre spørgsmål?

Skriv til komm@incuba.dk.

Organised by

Sales Ended